Ro på – der er masser af muligheder

Roning er som udgangspunkt en simpel sport – eller fritidsaktivitet om man vil – hvor man ved brug af årer eller pagaj skaber fremdrift i robåden og dermed kommer ud over de vandfyldte stepper.

Der findes en del forskellige muligheder, når du skal beslutte dig for, hvilken type af roning, du vil i gang med. Her gennemgår vi nogle af de mest benyttede typer af både, ligesom vi kigger på de mest populære former for roning.

Ingrigger

Inriggere er bredere end de outrigger-både, der bruges til kaproning (se herunder). Denne konstruktion gør, at de er mere stabile og har sværere ved at vælte. Derfor er inriggere en båd, som ofte bruges til sejlads på åbent vand såsom sø, å og hav, da den er meget modstandsdygtig over for bølger og strøm. I en inrigger sidder åren på rælingen og roerne sidder forskudt af hinanden. En inrigger kommer typisk i to størrelser med plads til en besætning på enten tre eller fem personer.

Outrigger

Når du ser kaproning fra VM, OL eller Euro online, foregår roningen i en outrigger. Denne bådtype er smal og hurtig, og i modsætning til inriggeren sidder roerne her lige bag hinanden i båden. En inrigger kommer i udgaver til to, fire eller otte roere. Toerne og firerne laves til både med og uden styrmand, mens der i otteren altid er plads til en styrmand. I en outrigger sidder åren på et lille stativ (også kaldet riggen) et stykke fra selve rælingen.

Sculler

Scullerbåde er også outriggere og ses også til kaproning. Forskellen er, at roerne i en sculler kommer frem ved hjælp af en åre i hver hånd. Der findes også forskellige typer af scullerbåde: Singlescullere til én person, dobbeltsculler til to roere og en dobbeltfirer, hvor der er fire roere i båden.

Gigbåde

En gigbåd er en hybrid, der ligger i grænselandet mellem en inrigger og en outrigger. Bådtypen er smallere end inriggeren og bredere end en outrigger. Årerne er ligesom på en outrigger placeret på en stativ (en rig) og roerne sidder også her lige bag hinanden i båden. En gigbåd kan ofte ses på floder og i søer, hvor bølgerne ikke går så højt.

Coastalbåd

Skal man derimod ud at ro i farvande med heftige bølger og risiko for hårdt vejr, er løsningen en coastalbåd. Denne type minder om en gig-båd men har den egenskab, at skroget er så lukket, at vandet har meget svært ved at komme ind i båden. Desuden tømmer båden sig selv, hvilket altså gør den særdeles velegnet til brug på åbent hav.

Kajak

I mange danske roklubber tilbyder man også kajakroning. I en kajak har roeren i modsætning til de øvrige bådtyper fronten mod sejlretningen og man bruger en pagaj i stedet for årer.

Årer

I gamle dage var årerne til roning lavet af træ, men der er løbet meget vand gennem åer og søer siden da, og i dag anvendes der primært årer, som er produceret i det noget lettere kulfiber-materiale. Der findes også forskellige typer af årer med forskellig form på årebladet, ligesom en åre til sculler er mindre og kortere end årer til de øvrige bådtyper.

Typer af roning

Som vi har været inde på i forbindelse med bådtyperne, findes der flere forskelige former for roning. Udover motionsroning kan man også gå skridtet videre og tage kampen op med andre i konkurrenceøjemed – hvilket kaldes kaproning, og er man den udholdende type, kan man også dyrke langdistance-kaproning. Deruodver er der også konkurrencer i coastal. Når vejret ikke er til udendørs-roning er der også mulighed for at holde formen ved lige – og endda konkurrere – i ergometerroning, der foregår på romaskiner indendørs. Ergometeroning er blevet mere og mere populært, og der afholdes i dag også officielle danmarksmesterskab i ergometer-roning.