Roning – en dansk paradedisciplin

Roning hører til blandt de ældste sportsgrene i verden og trækker således spor helt tilbage til 1430 f. kr.. og oldtiden Egypten. Her er der inskriptioner fundet beskrivelser af Amenhotep II, som blev hyldet for sine evner som roer.

Længere frem i tiden skal man kigge mod England for at finde kimen til den mere konkurrenceprægede form for roning. De fleste kender således den traditionsrige ro-dyst mellem universiteterne fra Cambridge og Oxford, som også den dag i dag er en af årets helt store sportsbegivenheder i Storbritannien. Det samme er Henley-regattaen, der stammer tilbage fra 1839.

Her i Danmark blev roningen indført i 1865 efter at forretningsfolk havde hentet inspiration fra besøg i England. Grosserer Harald Hansen medbragte således en to-åres inrigger efter at tilbragt tid i Storbritannien, og i 1866 blev der taget en fire-åres robåd i brug, leveret af bådebygger C. L. Jacobsen. Denne båd fik navnet “Kvik”, som også gav navn till Roklubben Kvik, der blev stiftet i september samme år.

Samme bådebygger Jacobsen byggede også i 1866 en seks-åres robåd med navnet “Tak”, som samme år dannede baggrund for Roklubben København. Både Kvik og Roklubben København findes i dag og lever i bedste velgående. I dag har de to klubber fået selskab af 146 andre roklubber landet over – hvilket man kan læse mere om andetsteds på disse sider.

I 1887 – altså for 131 år siden – var der så meget gang i rosporten, at Dansk Forening for Rosport (DFfR) blev stiftet, og 10 efter stiftelsen meldte foreningen sig ind i det, der dengang hed Dansk Idræts-Forbund (I dag Danmarks Idrætsforbund eller bare DIF). Og i 1903 blev der afholdt de første danmarksmesterskaber i Roning. Siden er

Det varede ikke længe før dansk roning også begyndte at sætte sit præg på den internationale scene. I 1912 vandt Danmark den første OL-guldmedalje i roning, da den danske firer med styrmand krydsede mållinjen som den første ved OL i Stockholm. Den guldmedalje er siden blevet fulgt op af en lang række store præstationer ved store internationale mesterskaber og ikke mindst de Olympiske Lege, hvor de danske roere har sørget for masser af metal til Danmark. De fleste danskere kender efterhånden mændenes letvægtsfirer, som i folkemunde blot hedder “Guldfireren”. Båden har siden de Olympiske Lege i Atlanta i 1996 sikret sig ikke færre end seks OL-medaljer, hvoraf de tre har været af guld, en af sølv og to af bronze. Med i robåden de fem første gange sad Eskild Ebbesen, som dermed har skrevet sig ind i dansk idrætshistorie som en af de mest vindende OL-atleter nogensinde. Eskild Ebbesen er da også helt fortjent blevet optaget i den dansk idræts Hall of Fame.

Guldfireren vandt senest sølv ved legene i Rio, og tog også bronze i 2012 ved OL i London, hvor makkerparret Rasmus Quist og Mads Rasmussen vandt guld i dobbeltsculler. Meget passende at fejre 100 året for den første danske OL-medalje på den måde.

Desværre for dansk rosport er letvægtsfireren taget af OL-programmet, så det dermed i 2020 i Tokyo bliver andre danske bådtyper, der skal bidrage til den danske medaljehøst.

Det danske klima er ikke rovenligt hele året rundt, hvilket man allerede blev opmærksom på i 1977, hvor man indførte de første ergometer-romaskiner til landet. Dengang var de blot tænkt som et trænings- og testredskab, men i dag afholdes der også Danmarks-mesterskaber i ergometer-roning.